OM MIG – Britt Guldborg

Datter – Søster – Faster

Mit navn er Britt Guldborg og jeg er 51 år gammel.

Jeg bærer mange titler, både professionelt og privat, men dem jeg er mest stolt af og som betyder mest for mig er: datter, storesøster og faster.

Jeg er faster til en dreng på 10 år og en pige på 5 år, og de to krudtugler giver mig så meget livsenergi og så mange grin på kontoen at der er nok at dele ud af til andre.

I mit professionelle virke er jeg uddannet pædagog tilbage i 1999. Sidenhen tog jeg en PD. i Specialpædagogik med hovedvægt på ADHD. Afsluttet i 2012.

Jeg har altid arbejdet med børn og unge og det var dem mit hjerte bankede allerhøjst for. Sådan har det altid været.

Jeg er født og opvokset i Skanderborg, hvor jeg stadig bor og nyder livet.

13 juli 2020 – et nyt liv begyndte

Tidlig mandag morgen den 13. juli 2020 ændrede mit liv sig på et splitsekund.

Fra, at være aktivt på en cykeltur inden arbejde, bliver jeg uden forvarsling ramt af en hjerneblødning dybt inde i hjernen og bliver lam i hele venstre side af kroppen.

Jeg får selv ringet efter hjælp og ambulancen kører mig til stroke afdelingen på Skejby sygehus.

Fra jeg falder om og til skrivende stund har jeg været ved fuld bevidsthed og har kunne registrere hvad der er foregået omkring mig. Dog ikke altid forstået det, selvom jeg har registreret det.

Det har både været rart, at kunne følge med i alting, men det har naturligvis også givet lidt ar på sjælen, at kunne huske og registrere alt, men ikke forstå det og heller ikke nødvendigvis kunne handle på noget af det, eller sige til og fra. Et stykke hen i forløbet.

Jeg har taget revanche, og er mere tydelig end nogensinde før i mit liv.
For ingen andre end jeg ved hvordan jeg har det, og hvad der er godt for mig.

Det må jeg fortælle verden, og mig selv, og også handle på det. For der er kun ét liv, og det skal leves. Eller rettere… Jeg VIL leve og have mig et godt liv. Og jeg er godt i gang, syntes jeg selv.

Min nu snart 5 årige livskrise og et langt og hårdt rehabiliteringsforløb tog sin begyndelse, og selv om det kan lyde hårdt og trist, så er der også kommet gode ting ud af denne livskrise og kampen tilbage til et nogenlunde almindeligt liv. Det glæder jeg mig til at dele mere med dig om, på denne side, men også via mine foredrag, som jeg nyder at holde.

Jeg nyder at dele ud af mine erfaringer og vejen igennem min største livskrise på godt og ondt. At finde nye veje i livet har beriget mig med en helt ny livsindsigt og en positiv tilgang til udfordringer, som jeg håber kan inspirere andrei deres liv.

Mit rehabiliteringsforløb

Mit rehabiliterings-forløb

Stroke afdelingen på Skejby sygehus. Her var jeg 4 uger.
Hammel neurocenter. Her boede og genoptrænede jeg i 3 måneder.
Plejehjemmet Kildegården i Skanderborg. Her var jeg i 3 måneder og blev klar til at komme i eget hjem.
Hjemme hos mig selv i Skanderborg. Siden februar 2021. Den eneste hjælp jeg modtager fra kommunen er 1 times rengøring hver 2. uge. Dog får jeg en del praktisk hjælp af min familie.
I marts/april 2023 var jeg på et 8 ugers rehabiliteringsophold på Vejlefjord rehabilitering.

Vejen tilbage – er stadigvæk igang

Under hele forløbet har jeg fået specialiseret genoptræning i håb om at komme så langt som muligt i forhold til min fysiske lammelse og dermed blive så selvhjulpen som muligt.

Planen lykkedes og har medført at jeg siden 2021 har kunne bo i egen bolig og være stort set selvhjulpen. På nær få ting som en lam arm ikke er den bedste hjælper til mere.

Mine fysiske skader er jeg ikke kommet mig helt over og er stadig afhængig af kørestolen. Efter ophør af min specialiseret genoptræning (2021) er jeg overgået til vedligeholdstræning som jeg går til 2 gange om ugen for, at bevare og forbedre de færdigheder jeg har tilegnet mig. Jeg går også til fysterapiridning. Siden 2023 har jeg været aktiv handiathlet med Team Tvillling, Århus. sammen med dem træner jeg 1 gang om ugen samt, deltager i en del ½ Marathon. I 2024 gennemførte jeg mit første København marathon.

Alt ovenstående er en stor del af min fysiske og kognitive træning.

Hjerneblødningen har medført en erhvervet hjerneskade som giver mig en del kognitive udfordringer (blandt andet hjernetræthed, stress, hukommelsessvigt, stort behov for rutiner og struktur på min hverdag). Og hey.. nogen gange er der to torsdage i mine uger, så kom ikke og sig, at der ikke også er lidt godt (og sjovt) at få ud af det her.

Jeg har også det der betegnes som skjulte skader, hvor man ikke kan se eller hører det på mig, men jeg mærker det.

Mange siger til mig: jamen du er jo som du plejer at være Britt og de har på mange måder ret. I hvert fald når det kommer til min personlighed, livsglæde og humor – så er alt stort set som inden skaden.

Men tro mig, min hjerne er ikke som før skaden.

Alt er nyt og skal læres forfra igen og det er meget svært og kræver energi og viljestyrke, og dette er for mig det fuldtidsjob jeg besidder nu og nok resten af livet, for jeg giver ikke så let op.

Jeg ved ikke altid hvor jeg finder modet, energien og viljestyrken, men under mit 4 ugers ophold på stroke afdelingen på Skejby får jeg en dag en lille figur af en skytsengel af en bekendt.

For mig blev det starten på en helt ny indsigt og tilgang til livet.

Mine engle og spiritualiteten

Skytsenglen den dag, vakte min interesse for det spirituelle univers og det at finde glæde ved og i livet på trods af både store og mindre udfordringer.

Jeg har siden den dag samlet på alle mulige forskellige former for engle – både små og store.

Rigtig mange har jeg fået foræret, men nogle har jeg også selv anskaffet mig, fordi jeg har kunne mærke, at den energi som englen bærer, er til mig.

Fælles for dem alle er at de hjælper mig og giver mig ro i sjælen, tro, håb og styrke til og i at kæmpe videre i livet. For jeg VIL livet!

Og er man ikke rigtig til det der med engle, så er det også helt okay. For mig gør de en stor forskel.

Jeg har fået specialfremstillet en smuk engel som står uden for mit hus som betyder rigtig meget for mig. En stor tak til Kasper, indehaver af KHN-works i Randers for at påtage sig den opgave.