“If you can dream it you can do it”

“If you can dream it you can do it”

Mit navn er Britt Guldborg og jeg er hjerneskadet efter en hjerneblødning. 

Men jeg er ikke holdt op med at være mig.
Jeg er heller ikke holdt op med at leve livet.

Tværtimod, så har jeg kun fået mere gå på mod til livet, og ønsker at leve det til fulde.

– Også med de svipsere der jævnligt sker.
– Også med de udfordringer jeg nu har. Både synlige og usynlige.
– Og med de nye muligheder livet nu giver mig.

Mine foredrag

Mine foredrag

Jeg kommer i mine foredrag, ind på et eller flere af disse fokuspunkter. Alt afhængig af, hvem det er jeg holder foredrag for. 

Jeg har nemlig skabt foredrag til både fagpersonale, ramte og pårørende, erhverv og organisationer og sørme også for alle derude der kunne tænke sig at blive motiveret og se på livet med nye og friske øjne.

Genoptræning: hvad har jeg af muligheder, hvordan søger jeg og hvor? 
Fysiske og psykiske skader. 
Synlige og usynlige skader: herunder f.eks.  depression, angst, kroniske smerter, sanseforstyrrelser. 
Rehabiliteringsforløb. Fra regional til kommunal regi. 
Hjælpemidler.
Tips og tricks (deraf titlen: hvordan knækker man nødder med en hånd).
Livsglæde.
Håb og mod.
At finde ny vej i livet, eller vej i nyt liv.

Hold dig endelig ikke tilbage med hverken at læse om mine foredrag, eller kontakte mig. Jeg er mere end klar til at komme ud og dele mine ord, tanker og oplevelser med dig. 

Mit livsmod kan ingen tage fra mig

Mit livsmod kan ingen tage fra mig

Min livsfilosofi er at leve livet. At være lige nu og her i livet, med alt hvad det så end er. 
Derfor ser man mig også ofte til både koncerter, festivaller, foredrag og alt muligt andet jeg kan få mig meldt til. 

Ellers bliver livet sgu for kedeligt og det gider jeg ikke. 

Livet gav mig en hjerneblødning, men det har ikke taget min humor fra mig, og heller ikke min lyst til at grine og have det sjovt. Derfor vil mange heller ikke som en start opfatte at jeg er anderledes end jeg altid har været. Det er jeg nu heller ikke. Men meget er nyt og anderledes for mig, og det er min nu nye og krøllede hjerne som er ramt. 

Du kan læse mere om mig og min histore og livsfilosofi.

© Britt Guldborg – all rights reserved www.brittguldborg.dk