For “alle”

Min historie og min tilgang til livet, både før, men som kun er blevet forstærket efter min hjerneblødning, tror jeg på alle måder kan være en reminder og et skub og boost til de fleste af os. 

OGSÅ jer uden skader eller mén. 

Fordi nogle gange så kommer vi bare til at glemme at være i livet. Se livet. Og mærke livet. Og i den forglemmelse ligger ofte den der “vi venter til i morgen” eller “det skal nok komme” eller miskontakten til hvor godt vi egentlig har det. 

Vi kan komme til at glemme at sætte pris på livet og tilværelsen og det vi kan og er. 

Mit foredrag er skabt for at booste livet, huske på alt det vi kan, og ikke mindst for at få gang i lattermusklerne. 

For hvornår har du måske sidst haft to torsdage på en uge? 
Og hvornår har du sidst knækket nødder med én hånd? 

Ja, se bare…. det er ud fra mit gæt, nok ikke for nyligt. 

Men bare rolig!

Du kan få lov til at opleve min krøllede hjerne, OG få lov til selv at prøve “sjove” øvelser, som om ikke andet kan give os alle sammen et godt grin med hjem fra aftenen. 

Måske også en refleksion og tanke. Eller to. 

Måske bare en god følelse indeni over alt det du har, kan og gør. 

Jeg er klar!

Sidder du derude og er sådan en der afholder eller planlægger foredrag, eller kunne du bare godt tænke dig at samle en gruppe mennesker og få mig ud med mit foredrag, så hold dig ikke tilbage.

Jeg ELSKER at holde foredrag, og jeg er klar til at indkøbe præcis lige så mange bananer som der er brug for.
(- til en af øvelserne)

Kontakt mig, og så finder vi både en god pris og en god dag. Og hvem ved… måske bliver det en af de uger med to torsdage.

Jeg er ihvertfald klar uanset. 

www.brittguldborg.dk

© Britt Guldborg – all rights reserved www.brittguldborg.dk